Positivitets-rasisme?

nokon · 31-07-12, 22:13

http://politiken.dk/debat/ECE1703848...ental-racisme/

Interessante tankar:

Sitat:

Som al anden regimestyring beror den positive tænknings magt på dens kolossale evne til at stille retoriske og forførende spørgsmål af typen:

»Men vil du ikke gerne være positiv?«. Spørgsmålet kan imidlertid ikke besvares. For dem, der står over for komplekse problemstillinger, er der sjældent én udvej, tværtimod.

Problemer kan ikke løses ved hjælp af et enkelt perspektiv, men ved hjælp af forskellige perspektiver.

Man kan være nervøs for, at positiv tænkning er en ny form for mental racisme, der fører til selvcensur. De ’farlige’ kritiske tanker leder til indre larm og ydre stilhed.

Her går det godt på ’overfladen’ og skidt på indersiden, for det er aldrig godt at ligge under for censur, hvor man må slå knuder på sig selv.

Selvcensur er i værste fald en censurering af ens identitet, af, hvem man er: sort eller hvid, negativ eller positiv, glad eller ulykkelig – og her kan der tilføjes lige så mange dikotomier, som der er mennesker på Jorden.

31-07-12, 22:13	#1
nokon Librocubicularist Medlem siden: Dec 2011 Innlegg: 13.754 Blogginnlegg: 175	Positivitets-rasisme? http://politiken.dk/debat/ECE1703848...ental-racisme/ Interessante tankar: Sitat: Som al anden regimestyring beror den positive tænknings magt på dens kolossale evne til at stille retoriske og forførende spørgsmål af typen: »Men vil du ikke gerne være positiv?«. Spørgsmålet kan imidlertid ikke besvares. For dem, der står over for komplekse problemstillinger, er der sjældent én udvej, tværtimod. Problemer kan ikke løses ved hjælp af et enkelt perspektiv, men ved hjælp af forskellige perspektiver. Man kan være nervøs for, at positiv tænkning er en ny form for mental racisme, der fører til selvcensur. De ’farlige’ kritiske tanker leder til indre larm og ydre stilhed. Her går det godt på ’overfladen’ og skidt på indersiden, for det er aldrig godt at ligge under for censur, hvor man må slå knuder på sig selv. Selvcensur er i værste fald en censurering af ens identitet, af, hvem man er: sort eller hvid, negativ eller positiv, glad eller ulykkelig – og her kan der tilføjes lige så mange dikotomier, som der er mennesker på Jorden.